Din behandler

Peter R. Cole

Mit navn er Peter. Jeg er uddannet akupunktør, zoneterapeut, massør og har praktiseret siden 2001. Jeg brænder for mit fag og har studeret i både ind- og udland for at dygtiggøre mig. Min tilgang til faget er seriøs, men også helt nede på jorden. For mig handler akupunktur ikke om hvide kitler og flotte “mester” titler. Jeg er “håndværker” og mit fokus er i stedet rettet mod effektiv behandling.

I klinikken tilbyder jeg Painkillers AkuFusion, som er en kombination af 3 forskellige akupunktursystemer: BMS akupunktur, Master Tung's Punkter og Klassisk akupunktur. Jeg tilbyder også behandling med GigaLaser og PowerLaser fra det danske firma Powermedic.

Uddannelser

  • Klassisk akupunktør hos Scandinavian College of Acupuncture i Danmark
  • Efteruddannelse i USA hvor jeg som privatelev studerede Master Tung’s punkter.
  • 2 x 1 måneds akupunkturophold på Sri Lanka.
  • Diverse kurser i Auriculoterapi, Kinesisk øreakupunktur, Nada m.m.
  • Uddannet Zoneterapeut hos Naturmedicinsk kursuscenter.

Baggrund

Min karriere som akupunktør har været lidt af et eventyr. Jeg har bl.a. behandlet folk fra alle samfundslag på Sri Lanka. Som ansat i de særligt sikrede institutioner, Nøddebakken og Udsigten, var en af mine hovedopgaver at behandle unge kriminelle for stress, aggressioner og søvnløshed.

Efter endt uddannelse til klassisk akupunktør følte jeg mig langt fra “færdigudlært”. Jeg tog derfor til USA i 2006/2007 og studerede Master Tung’s punkter - i mere end 1000 timer - under Susan Johnson. Min tid som privatelev i USA gav mig praktisk erfaring, indblik i avancerede behandlingsstrategier og kendskab til helt nye punkter.

RAB og brancheforening

Jeg er Registreret Alternativ Behandler (RAB) og medlem af 2 brancheforeninger: Forenede Danske Zoneterapeuter (FDZ) og DAKOBE.

Undervisningserfaring

Jeg har drevet egen akupunkturskole siden 2015 og undervist mere end 800 elever i mit BMS akupunktursystem. Læs mere på akupunkturskole.dk